R

DANMARKS CLIFF RICHARD
 
1962 
2.juni  kl. 20. Radio Mercur City, København
Arr: Skandinavisk Grammofonselskab/Ekstrabladet
Konferencier og overdommer: Ebbe Langberg. Øvrige dommere: Mogens 'Mugge' Hansen (Se og hør) Rudy Jensen, Ambro Kragh og Lone Agersted (Ekstrabladet)
Husorkester Eivind Bricks orkester.
 
Underholdere: The Medley Swingers, sax-pigen Ingela Brander, sangerne Birgit Falk, Winnie Dorff, Baard Owe og Bjørn Tidemann.
 
1. Åge Wilstrup and The Black Devils (1. præmie: indspilning af en singleplade)
2. Jørgen Krabbenhøft.
Per Rubjerg og The Strangers (finaleplads)
Teddy og Snakecharmers (Finaleplads)
 
Ideen til konkurrencen opstod kort efter Cliff Richard-filmen The Young Ones fik danmarkspremiere. Et pladeselskab udlovede en pladeindspilning til vinderen. Et større underholdningsprogram blev afviklet. Bl.a. skulle årets danske "Miss teenage" findes blandt otte finalister.
I selve Cliff-konkurrencen skulle også findes også otte finalister ud af de ca.75 tilmeldte deltagere  Der blev afholdt indledende kvalifikationer dagen før. "Med fuld strøm spillede The Black Devils, Gonzales, The Strangers og The Twisters sig gennem dommernes trommehinder til finalen". De fleste andre deltagere stillede op som solister (Det var jo en Cliff Richard man skulle finde) Derfor var det bl.a. navnene Teddy Edelmann, Jørgen Krabbenhøft, Per Møller og Vagn Olsen, der kvalificerede sig til finalen.
Jørgen Krabbenhøft (Hitmakers) husker: "Jeg meldte mig til konkurrencen - og for ikke at blive til grin - uden at sige noget til de andre. Da jeg kom ind til prøven om at komme imellem de sidste otte, var der så mange, mange andre, der ville være den danske Cliff, så jeg var ved at smutte igen, men pludselig blev mit navn råbt op, og jeg gik op på scenen. Da jeg jo var alene med min guitar, fik jeg musikalsk hjælp af en kvartet med Eivind Brick som kapelmester. Jeg sang og spillede "The Young Ones" og "Gotta Funny Feeling", og dommerne sagde tak, og jeg kunne så senere læse på en liste, hvis jeg var kommet i finalen. D 2 juni sang jeg for første gang for flere tusinde mennesker. Jeg blev nummer to".
 
Med navnet Åge Wilstrup and the Black Devils indspillede gruppen singlen ”True Fine Mama/Sandstorm”, som fik påskriften ”Vinderen konkurrencen Den danske Cliff Richard”.
(Teddy Edelmann meldte sig til med Caravans som backing, de blev nr. 2)
 
 
Claus Hellgren Larsen  | Hellgren2@gmail.com