R

DANMARKSMESTERSKABET I BEATMUSIK 1965
Arrangør Public Center A)S samt lokale popklubber og spillesteder
 
FINALE:
30. januar, Tivolis Koncertsal, København
Dobbeltshow med både publikums- og dommerafstemning i begge.
1.The Flames (Ringsted) (Præmie: 15.000,- heraf 1.000,- kontant, 5.000,- til forstærkeranlæg og resten i engagementer) (Fik 2511 ud af de afgivne 3400 stemmer + samtlige 3 dommerstemmer)
2. Tony and the Diamonds (Randers) (gav pladekontrakt)
3. The Clidows (Kbh.)
4. Men of Mystery (Nyk.F.) - 4. The Spacemakers (Fyn)
 
Stig Hansen, The Flames: "Jeg husker at alle orkestre skulle spille "House of the Rising Sun" som obligatorisk nummer – og skønt jeg elskede det nummer, så hang det mig ud af halsen efter at have hørt mere end tyve udgaver på en aften"
Tidligere på aftenen havde Men of Mystery vundet LF-Mesterskabet på Lolland. NyD 2. jan 65: "I huj og hast blev Men of Mystery derefter kørt til Tivoli for at slås om danmarksmesterskabet, og det lykkedes dem af få så fin en placering som nr. 4 skønt de havde vrøvl med deres forstærkeranlæg".
Det forekom naturligvis grotesk, at der samme dato blev afholdt to finaler i Danmarksmesterskabet. Det ene hed pigtråd – det andet beat (og nogle gange pop) Forvirringen var total blandt alle. Erik Haaest, Public Center: ”Sidste år gennemførte ugebladet Ude og Hjemme Danmarksmesterskabet, jeg har overtaget tilladelsen til at køre det i år. Da jeg planlagde, ringede jeg til Hit House, som havde en landskonkurrence i gang. De sagde, at det ikke generede dem, at vi lavede DM. Vores finale skulle have været d. 6. Februar, men det ville da være tåbeligt at komme med en ny Danmarksmester otte dage efter”
 
LF-MESTERSKABET I BEAT-MUSIK 1965
30. januar, Reventlowparken. Arr: Public Center A/S, Shouts Club og Reventlowparken
Konferencier: Palle Holgersen
Solister: Gunilla Thorn – Danny and the Royal Strings – The Thunderbirds – Henrik Burton – Alvin Linnemann
1. Men of Mystery (Nyk. F)
Tormentors (Sakskøbing) - The Savages (Nakskov) - The Shaking Danes (Nakskov) - The Buffalos (Nysted) - Johnny and his Snakes (Nyk. F.)
Da Public Center arrangerede et mesterskab i beatmusik i januar 1965 skabte det en del røre blandt orkestrene og i hele branchen. Aviserne kaldte det ”pigtråds-krig” at der nu blev afholdt to mesterskaber…
Knud Andersen, Lol-Pop (arrangør af sidste års LF i beat): ”Jeg har kun en kommentar. De maa da gerne lave mesterskaberne, men jeg kan faktisk ikke se, hvad de skal hernede paa Lolland-Falster”
Impresario Poul Birkum Petersen: ”Det er da helt blødt at lave disse mesterskaber, naar der i november maaned blev afholdt LF-Mesterskaber, og der snart skal holdes et igen. Det kan da vist ikke interessere nogen orkestre. Et saadant mesterskab vil jo ikke være noget værd, naar der er mesterskaber igen kort efter”
”Stemningen i Reventlowparken under konkurrencen kunne slet ikke sammenlignes med den, de var i Forsamlingsbygningen i Nakskov da det første LF-mesterskab blev afgjort, men da var der jo også 11 orkestre til at hidse de unge op” (NyDag 1.2.65)
Erik Haaest (Public Center): ”Der er jo ikke noget at gøre ved, at flere orkestre ikke vil være med. Jeg kan da være fløjtende ligeglad med, hvem der vinder mesterskabet. Alle og enhver laver jo efterhaanden konkurrencer, for det er jo altid godt, naar man vil tjene penge. Selvfølgelig er det da for at tjene penge, at jeg arrangerer mesterskaber i de forskellige landsdele og et afsluttende DM. Dog er det ogsaa, fordi jeg efterhaanden er blevet noget irriteret paa alle dem, der bare laver mesterskaber og faar orkestrene til at spille gratis uden nogen virkelig præmie. Ganske vist er der ikke præmier ved landsdelsmesterskaberne, og orkestrene faar ingen udgifter dækket, men vinderen af DM i Tivoli faar præmier”
 
JYLLANDSMESTERSKABET I BEAT-MUSIK 1965
24.januar kl.20. Fredericia Teater. Public Center A/S i samarbejde med Bureau Bendixog Club Figaro.
Solist: Henrik Burton. Beat-dans. Parodisten Linnemann. Konf: Palle Holgersen.
1. Tony and the Diamonds (Randers)
2. The Spitfires (Århus)
3. The Snakes (Århus)
The Mascots 4-Ever - The Sioux (Børkop) - The Spotlights - The Swinging Stones
Vinderen får pladekontrakt m. Beat-Record. "Der var - til arrangørernes store overraskelse - kommet så mange tilhørere, at der ikke var plads til dem alle, og mange måtte stå op. Et orkester fra Børkop trak sig ud af konkurrencen, da de havde hørt konkurrenterne" Kolding Folkeblad. "Vinder blev Randers-orkesteret "Tony and the Diamonds". Fjernsynets Palle Holgersen udfyldte pauserne med at fortælle "halvgamle" vittigheder" Fredericia Dagblad.
 
BORNHOLMSMESTERSKABET I BEAT-MUSIK 1965
24.januar. Industrien, Rønne. Arr: Rønne Popklub
Solister: The Playmakers - Telstars
1. The Vanguards (Allinge) (Vandt pladekontrakt samt 14 dages engagement i Kbh.)
2. The Shouts (Nexø)
3. Shylocks (Rønne)
4. Les Sharon (Hasle)
Også Bornholm blev ramt af 'pigtrådskrigen', som aviserne kaldte det: Først annonceredes to konkurrerende konkurrencer med samme orkestre arrangeret af Bornholms Pop-klub/Public Center A/S og Rønne Popklub/Hit House. Repræsentanter fra de københavnske arrangører hastede til Bornholm, advokater rekvireret og det ene arrangement blev aflyst. Plakater blev pillet ned. Sagsanlæg fulgte. The Vanguards, der vandt BM i Beat blev kvalificeret til DM i Pop! Og begge solistorkestre, hvis kontrakter var blevet aflyst i kampens hede og som havde spillet gratis d. 24. stod uden penge til at komme tilbage til Sjælland for.
 
The Vanguards
"The Shouts spillede en hård og kontant musik af en kvalitet, der ville kunne gøre sig overalt i landet. De var det absolut stærkeste" Hit. Telstars var i byen og optrådte ekstraordinært.
 
 
FYNSMESTERSKABET I BEAT-MUSIK 1965

23. januar kl. 19.30. Fyns Forum, Odense. Arr: Public Center A/S i samarbejde med Hot House

Solister: The Liverbirds (UK) – Les Amis – Henrik Burton – Alvin Linnemann

Konferencier: Palle Holgersen

1. Spacemakers (Odense) 

2. Nalle and the Yankees (Odense)

3. Menasis (Odense)

The Rocking Strings - The Arons (Mafia Group) - The Blue Swingers - The String Masters

 

Ca. 600 unge var mødt op. Godt taget i betragtning af at FM i Pigtråd skulle afholdes samme sted 2 dage senere. Regler: ”Publikums skriftlige afstemning gjaldt 50% og en dommerkomitë beståående af Erik Haaest, Hans Ringmacher (Hot House), impresario Bent Vigg Larsen, Odense og Palle Holgersen.” Fyns Stiftst. 27.

 

SJÆLLANDSMESTERSKABET I BEATMUSIK 1965
17. januar. Hotel Casino, Ringsted. Arr. Public Center A/S i samarbejde med Hot Circle, Ringsted
1. The Flames (Ringsted) 
2. The Bellies (Holbæk)
Stompers - Bugbeets - Beatmakers - Centaures - The Zorros (Roskilde) - The Teenmakers - (Ringsted) - Rolling Thunder - Les Amoire - Les Davons - Melody Stringers - Missils - Screaming Shouts - Blue Swingers.
 
 
The Flames på hjemmebane og sejrskurs d. 17.
 
7-800 unge. Kombineret dommer- og publikumsafstemning. Palle Holgersen medlte afbud og Alvin Linneman trådte til som koncerencier og underholder. "Nogle orkestre gik til sagen med både humor og evner for det showprægede, hvorimd andre måske ikke burde have vist sig for et større publikum" (Dagblaget 18.1.) 
 
KØBENHAVNSMESTERSKABET I BEAT-MUSIK 1965
Tivoli s Koncertsal. 25.december 1964. Konferencier : Palle Holgersen
Solister: The Rocking Ghosts – The Sharks – The Telstars – The Bristols – The Go-Getters – The Blue Birds – Moonlighters – The Beat-Nicks – The Playmakers – The Black Guards – Bobby Lee – Gunilla Thorn – Jette Ziegler – Henrik Burton – Eva Danné
 
1.The Clidows 
Finalen: The Clidows – The Whispers – Finn Tony and Them – El Coyotes – The Hanks – The Rattlers
"The Clidows' version af "No Sugar In My Coffee" var det, der gav dem sejren" Hit
 
SEMIFINALE OM KBH.MESTERSKABET I BEAT-MUSIK 1965
Toftegårds Bio. 19. dec. 1964 kl. 23:30
Solister: The Telstars - Peter Belli og Les Rivals
 
The Rolling Beats - The Rangers - Finn Tony and the Stones - The Clidows - The Jumping Pioneers - Les Corridos -The Lennons - The Eagles - The Beavers - The Avengers – Gutterne - The Royal Gents - The Rubeats - The Whispers - El Coyotes - The Stomps - The Beachelos - The Hipsters - The Rattlers
 
 
Claus Hellgren Larsen  | Hellgren2@gmail.com